Vagtperiode
Du skal arbejde 24 timer, som er fordelt på 3 vagter af hver 8 timer.
Vagterne vil være i perioden den 1. - 6. juli. Der er tre typer vagter (klokken 06-14, 14-22 og 22-06), hvor du skal forvente at prøve alle typer i løbet af festivalen.
Du kan tilmelde dig som et team, med en makker eller alene.
Arbejdsopgaver
Du vil være ansvarlig for at koordinere campingværternes opgaver og holde deres motivation oppe. Derudover er det dig, der vil støtte og vejlede dem under deres vagter.
Det er også dig, der skal sikre, at de daglige opgaver blive klaret i Q og at både festivalgæster samt campingværter trives.
Om dig
Er du klar til at tage ansvar, bevare overblikket og gå forrest, når tingene skal ske? Så har du måske, hvad der skal til for at blive supervisor i Team Q!
Som supervisor er du en vigtig brik i at sikre, at campingområde Q kører som smurt – både før, under og efter festivalen. Her er, hvad vi forventer:
Her er, hvad vi leder efter:
Minimum 21 år gammel – Det er et krav, at du er fyldt 21 år for at varetage rollen som supervisor.
Overblik og handlekraft – Du skal kunne bevare roen og overblikket, selv når tingene går stærkt. Det handler om at træffe beslutninger og sørge for, at alt forløber, som det skal.
Lederskab – Som supervisor skal du gå forrest, motivere teamet og sikre, at alle arbejder sammen mod samme mål.
Samarbejdsevner – Du kommer til at samarbejde med flere forskellige funktioner både på festivalen og i område Q. Det kræver, at du er god til at kommunikere og arbejde på tværs af funktioner.
Kursusdeltagelse – For at klæde dig ordentligt på til rollen, skal du deltage i et kort 2-timers kursus (foregår på festivalen), hvor du får de nødvendige værktøjer og informationer.